Servicevilkår
Nedenstående salgs- og leveringsbetingelser gælder for alle leverancer fra BAEBi. Betingelserne gælder i det tilfælde, hvor der ikke er indgået andre skriftlige aftaler mellem dig som køber og BAEBi.
1. Generelle oplysninger
Virksomhedsnavn: BAEBi ApS
CVR-nr: 45466639
Adresse: Tårnvej 393, 2610 Rødovre
E-mail: info@baebi.dk
Etableringsår: 2025
2. Betaling
Hos BAEBi modtager vi betaling med alle korttyper, herunder VISA-Dankort, VISA, Mastercard. Beløbet trækkes først på din konto, når varen afsendes fra vores lager.
Alle beløb er i DKK (Danske kroner) og er inkl. moms. Vi tager forbehold for prisfejl og udsolgte/udgåede varer.
3. Levering
BAEBi tilstræber at afsende ordrer indgået inden kl. 12:00 samme dag. Ordrer herefter sendes næstfølgende hverdag. Vi sender til hele Danmark. Fragtpriser fremgår tydeligt, inden du godkender din betaling ved kassen.
Leveringstiden er typisk 1-3 hverdage.
Bemærk: Hvis du ikke afhenter din pakke i pakkeshoppen inden fristen udløber, og den sendes retur til os, forbeholder vi os retten til at opkræve et gebyr svarende til omkostningerne ved returfragten.
4. Fortrydelsesret (Returret)
Som forbruger har du 14 dages fortrydelsesret, når du handler hos os. Fortrydelsesfristen udløber 14 dage efter den dag, du har modtaget din vare.
Hvis du ønsker at fortryde dit køb, skal du give os besked på info@baebi.dk senest 14 dage efter modtagelsen. I din meddelelse skal du gøre os tydeligt opmærksom på, at du ønsker at udnytte din fortrydelsesret. Herefter har du 14 dage til at sende varen retur til os.
Ingen fortrydelsesret ved brudt forsegling (Hygiejne): Levering af forseglede varer, som af sundhedsbeskyttelses- eller hygiejnemæssige årsager ikke er egnet til at blive returneret (herunder sutter, tandbørster og bidedele), og hvor forseglingen er blevet brudt efter leveringen, er ikke omfattet af fortrydelsesretten. Du mister altså din fortrydelsesret, hvis du bryder emballagens forsegling eller åbner det lukkede silkepapir omkring hygiejneprodukter.
Varens stand ved returnering: Du hæfter kun for eventuel forringelse af varens værdi, som skyldes anden håndtering, end hvad der er nødvendigt for at fastslå varens art og egenskaber. Med andre ord – du kan prøve varen på samme måde, som hvis du prøvede den i en fysisk butik (dog undtaget forseglede hygiejnevarer, se ovenfor).
Hvis varen er prøvet udover, hvad der er beskrevet ovenfor, betragter vi den som brugt, hvilket betyder, at du ved fortrydelse af købet kun får en del eller intet af købsbeløbet retur.
Tilbagebetaling: Hvis du fortryder dit køb, får du dine penge tilbage. Hvis varen er værdiforringet, fratrækker vi det beløb, du hæfter for. Vi refunderer beløbet senest 14 dage fra den dag, vi har modtaget din besked om fortrydelse (vi kan dog tilbageholde betalingen, indtil vi har modtaget varen).
Varen sendes til: BAEBi ApS Tårnvej 393 2610 Rødovre
Vi modtager hverken pakker uden omdeling eller pakker sendt pr. efterkrav.
5. Reklamationsret
Når du handler hos os som forbruger, gælder købelovens regler for varekøb. Det betyder, at du har reklamationsret i 24 måneder. Hvis din reklamation er berettiget, betyder det, at du enten kan få varen repareret, ombyttet, pengene tilbage eller et afslag i prisen, afhængig af den konkrete situation.
Du skal reklamere inden for ”rimelig tid” efter, at du har opdaget fejlen. Hvis du reklamerer inden for to måneder efter, at fejlen er opdaget, vil reklamationen altid være rettidig.
Er reklamationen berettiget, refunderer vi dine (rimelige) fragtomkostninger. Varen skal altid sendes tilbage i forsvarlig emballage. Husk at få en kvittering for afsendelse, så vi kan tilbagebetale dine fragtomkostninger.
Kontakt os på info@baebi.dk før du sender varen retur, så vi kan oprette en sag.
6. Persondatapolitik
For at du kan indgå aftale med os, har vi brug for følgende oplysninger: Navn, adresse, tlf.nr. og e-mailadresse.
Vi foretager registreringen af dine personoplysninger med det formål at kunne levere varen til dig. Personoplysningerne registreres hos BAEBi og opbevares i fem år, hvorefter oplysningerne slettes. Dine oplysninger videregives eller sælges ikke til tredjemand.
7. Klagemuligheder
Hvis du som forbruger vil klage over dit køb, skal du kontakte os på info@baebi.dk. Hvis det ikke lykkes os at finde en løsning, kan du sende en klage til:
Nævnenes Hus Toldboden 2 8800 Viborg www.naevneneshus.dk
Har du bopæl i et andet EU-land end Danmark, kan du klage til EU-Kommissionens online klageportal her: http://ec.europa.eu/odr